Vent med at bygge din terrasse

Noget af det første mange nye boligejere gør, når de har købt et hus er at få bygget en terrasse. Men det kan godt betale sig at slå koldt vand i blodet og bruge det første år på at lære huset, haven, solen og vinden at kende. Det vil være ærgerligt at have bygget en terrasse og så efterfølgende finde ud af at den skulle have ligget et helt andet sted, fordi lige netop der blæser det allermest.

Det kan også være at i har fundet ud af at jeres ynglingssted ligger et helt andet sted i haven og at I i virkeligheden hellere vil have terrassen skal ligge der. Det er selvfølgelig også muligt at tage det valg at få bygget to.

Få råd og vejledning

Der er masser af inspiration at finde på internettet og din lokale tømrer er også en god kilde til råd og vejledning. Både i forhold til hvor i skal bygge jeres terrasse, men også i forhold til størrelse og valg af materialer. Det er vigtigt at terrassen passer til huset, så i får et hus med en terrasse og ikke en terrasse med et hus. Dit materialle valg er også vigtigt. Du kan bygge en billig terrasse, men så skal du være opmærksom på at den for det første ikke vil holde så længe og du skal bruge tid og penge på at vedligeholde den.

Ofte kan det bedre betale sig at bruge lidt flere penge på træet, så din terrasse holder længere før der skal udskiftes planker. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at træ er levende og det skal altid have en kærlig behandling. Det gælder f.eks. olie og maling. Inden du maler skal du rense din terrasse ren for alger, skidt og snavs. Når træet er nøgen skal det have olie eller maling. Alt efter smag og behag.